At se og opleve i byen og omegnen

Stubbekøbing er Falsters ældste købstad. Derfor hedder den jo ikke noget med ny. Det var et vigtigt sted den gang Grønsund var "motorvejen" fra Østersøen til de indre danske farvande. Den gang hovedtransportmediet var skibe. Derfor har der altid været havn i byen. Således er by og havn hinandens forudsætninger. Det betyder at der er ting at se og opleve. Det er en hyggelig by med alt hvad en lille købstad fra middelalderen rummer. En flot kirke som absolut er et besøg værd. Fra havnen som er en sammenbygget del af byen sejler veteranfærgen IDA mellem Bogø og Stubbekøbing som den gjorde den gang den var en del af Danmarks infrastruktur. Selv om det på overfladen kunne se ud som at der ikke rigtig sker noget i byen, skal man blot kigge lidt rundt på denne hjemmeside.  /www.stubbekoebing.dk/da

Nordeuropas største samling af veteranmotorcykler finder man i Stubbekøbing. I den forbindelse skal man huske at det også rummer et radiomuseum der bl.a. viser et eksemplar af verdens første højttaler Magnavox, der er opfundet af Peter Laurids Jensen der er født her på egnen.      Danmarks Motorcykelmuseum

Stubbekøbing Museum rummer en del lokalhistoriske ting. Men som noget særligt er der som det eneste sted i Danmark, etableret et strikkemuseum. Desuden rummer museet en udsøgt samling af vægte. Den helt enestående samling går ca. 200 år tilbage i tiden og består af alle slags vægte:
Bismervægte, balancevægte, fjedervægte og special vægte... ja, sågar et par opiumsvægte. Samt litermål. lodder og målestokke.
Alt hvad der skulle bruges til af fisker, slagter, høker, kræmmer, guldsmed, apoteker, laboratorie og i husholdningen.                 www.stubmuseum.dk/da

 Horreby Lyng ligger i omegnen. Det er Falsters eneste højmose og den største på Lolland-Falster. Med sine 150 ha er den solidt plantet i landskabet. Det er et enestående område der rummer højmosens historie som er meget fint formidlet af Guldborgsund Kommune. Et besøg værd for naturelskere.         Horreby Lyng - Falsters eneste højmose

Hannenov Skov. Nord for Nykøbing Falster ligger flere små skove, der stort set altid har været statens. Den største af disse er Hannenov Skov, der nu udlægges til urørt skov sammen med et stykke randskov i den tilstødende Ovstrup Skov. I skoven er der partier med 200 – 300 årige ege. Nogle af disse findes lysstillede i tilknytning til engene langs Tingsted Å. De gamle træer er levested for bl.a. svampe, insekter og flagermus. Rødlistede arter som brandts flagermus og bredøret flagermus kendes fra skoven. Desuden rummer skoven Falsters Virke der er en af 3 tilflugtsborge fra jernalderen på Lolland og Falster.
Det antages at borgene skulle beskytte befolkningen i tilfælde af angreb fra syd og øst over Østersøen. nst.dk/media/291096/sto_hannenovskov_faktaark.pdf og   lfhs.dk/falsters-virke/

 Halskov Vænge. Her findes i alt 78 fortidsminder. Heraf er 6 stendysser, der er 5.500 år gamle. Der er intet, der tyder på, at fortidsminderne har ligget tættere her end så mange andre steder. Forskellen er, at de er bevaret her i skoven. Følg den afmærkede vandrerute rundt til fortidsminderne. naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/vores-natur/halskov-vaenge/

Danmarks Traktormuseum. Ved Eskildstrup finder man Danmarks Traktormuseum, der rummer en helt enestående samling af traktorer. Uden for Eskildstrup finder man               Krokodillezoo. Her findes en samling der rummer samtlige verdens kendte krokobillearter. Desuden er der kæmpeskilpadder og andre eksotiske skabninger.                          traktormuseum.dk     og    www.krokodillezoo.dk

Fidecommiet. Nær ved Stubbekøbing finder man Næsgård som engang var en berømt landbrugsskole, oprettet af J.F. Classen som vi kommer tilbage til. Ved stranden ved Næsgård på den lokalitet der hedder Gønsund var det gamle færgested mellem Møn og Falster. Det var her adelskvinden Marie Grubbe og hendes mand i en hel del år drev den priviligerede overfart. Stedet hvor de boede er påvist og markeret. Hele det nordøstfalsterske område har været præget ad Det Classenske Fidecommis. Hvilket det stadig er. Fidecommiset er stor ejendomsbesidder med betydelige skovarealer. Det hele startet af J.F. Classen. En person i danmarkshistorien der helt ufortjent lever lidt skjult. Her et par link til lidt om ham                             biografiskleksikon.lex.dk/J.F._Classen  og  corselitze.dk/fideicommiset